MOR = Man Overkommer Rekordmeget
Scenen er denne: Vi er lige kommet hjem fra sygehuset, det er dagen efter, jeg har født vores søn. Faren pakker vores habengut fra hospitalet ud, jeg sidder med Manne - og pludselig slår det mig: det ID-armbånd, som Manne havde på på sygehuset, og som jeg klippede af hans lille håndled inden vi tog hjem, hvor er det? Det viser sig, at efter at jeg havde lagt det sirligt på sengebordet på hospitalet med en klar intention om at ville tage det med hjem og lime det ind i Barnets Bog ved siden af mit eget armbånd, har Faren set det, tænkt at det var affald - og smidt det ud!
Da virkelighedens barske realiteter går op for mig, bryder jeg nærmest sammen. Jeg hulker og græder og kan ikke slippe følelsen af at alt er ødelagt!
Jeg er fuld af følelser og hormoner og skælder ud på den stakkels Far, som seriøst overvejer at ringe til Herlev Sygehus for at få nogen til at finde den affaldspose, han har smidt armbåndet i. Stakkels Far altså. Og i den situation også stakkels mig.
Der bliver ikke ringet nogen steder hen og jeg ender med at falde ned og indse, at min søns start på livet IKKE er blevet ødelagt, fordi jeg har mistet det identifikationsarmbånd til hans Barnets Bog.
Og sådan startede jeg min karriere som mor...
Årsagen til denne beretning er, at de fleste mødre kan bidrage med deres egen udgave af sådan en nedsmeltningshistorie. Og sådan er det også, når vi sætter andre overskrifter på som bekymringer, usikkerhed, frygt, den altoverskyggende kærlighed og meget mere. Livet har ændret sig, vores rolle i verden har ændret sig.
Det er forskelligt, hvad der trigger os og får os ud på usikker grund, men det er et grundvilkår i livet som mor, at det sker.
Derfor er det så voldsomt vigtigt, at vi støtter hinanden og undgår at dømme.
Mit 'mantra' i den sammenhæng er:
DET ER DER GARANTERET
EN GOD GRUND TIL !
Når jeg ser andre mødre, som gør tingene på en anden måde end jeg selv ville have gjort, så tænker jeg, at det er rart for verden, at vi er forskellige!
Og når jeg ser dem gøre noget, som jeg selv ville synes, var en dårlig idé, så er det, at jeg bruger mit mantra. "Det er der garanteret en god grund til!" Alle mennesker er forskellige; det gælder mødre og det gælder børn. Bare fordi jeg har mine egne små erfaringer, gør det mig ikke klog på alle andre. Det forsøger jeg at huske og det gør faktisk mit liv meget rarere, når jeg slipper for at tænke dårligt om andre!
Så, on that note: kærlighed og god dag til alle mødre derude, som overkommer rekordmeget hver dag!