top of page

Jeg hedder Bolette
og er en 40-årig cand. mag. pæd med et hjerte, der banker for at mennesker finder deres helt egen vej her i livet
- også i forældreskabet

 

pædagogik_&_livsmestring-1.png
  • Jeg har selv sadlet om arbejdsmæssigt og taget en uddannelse mere, da ambitionerne ændrede sig

  • ...og taget springet som selvstændig, da uddannelse nr. to førte nye drømme med sig

  • Jeg har boet i Frankrig og undervist franske gymnasieklasser i mundtligt engelsk, på trods af at de unge mennesker absolut ingen interesse havde i at tale andet end fransk

  • Jeg har sammen med min søster holdt min fars bisættelse fuldstændig utraditionelt og helt i min fars ånd - i et forsamlingshus med guitarspil

  • Jeg har (helt med vilje) fået et barn med min ekskæreste 5 år efter vi var gået fra hinanden, fordi det nu engang var ham, der passede allerbedst ind i far-boksen i mit liv

  • Jeg har fået udgivet en bog, som er en samling kærlige erklæringer, som jeg fortalte min søn, mens han var i maven og helt lille for at give ham den bedste start på livet, som jeg kunne give ham

  • Og nu har jeg stykket mit arbejdsliv sammen af forskellige jobs og selvstændige opgaver, så jeg får præcis den kombination og den fleksibilitet, som er så vigtig i mit liv

 

Så altså - jeg forsøger at leve mit liv med hjertet og samtidig at være modig nok til at forfølge drømmene for mit - og nu i høj grad også min søns - liv.

 

Professionelt har jeg en baggrund som folkeskolelærer og har efterfølgende taget en kandidat i pædagogik på KU. Jeg har sideløbende med mit arbejdsliv uddannet mig som life coach og mindfulness-instruktør, da der på den måde er overensstemmelse mellem det videnskabelige og det holistiske; jeg lever bedst med begge dele i mit liv.

I DAG ARBEJDER JEG SOM PÆDAGOGISK KONSULENT, FOREDRAGSHOLDER, LIFE COACH, MINDFULNESS INSTRUKTØR OG FORFATTER. LÆS MERE NEDENFOR:

Pædagogisk konsulent

- med ressourcetilgang og visioner


Som pædagogisk konsulent (cand. mag. pæd) har jeg mange interesse- og kompetenceområder. Mit omdrejningspunkt er naturligvis pædagogik, psykologi og sociologi, dvs. udvikling, samspil, undervisning, dannelse og meget mere - alt sammen centreret omkring mennesker, deres udvikling og velbefindende.

Jeg er altid åben for nye projekter, hvor min erfaring og viden kan komme i spil. Du er derfor velkommen til at kontakte mig, hvis du har noget spændende i støbeskeen, som du kan bruge en medspiller/sparringspartner på.

Jeg samarbejder gerne med firmaer, som ønsker at tilføre deres produktkatalog en pædagogisk vinkel.

Jeg har tidligere arbejdet med:

  • kvalitative analyser

  • supervision

  • tekstforfatning

  • strategi/vision

  • undervisning

  • brugerkontakt

  • mødeledelse

  • projektledelse

  • afrapportering

  • mm.

 

Foredragsholder

FOREDRAG 1:

Sådan skaber du en god start på livet for dit barn

- slip frygten og skab en sund forbindelse til dit barn

allerede fra tiden i maven

Med udgangspunkt i min bog 'Kæreste du...' har jeg skabt et foredrag, som handler om at slippe frygten og finde sine egne veje, når man står på tærsklen til eller lige er blevet forældre. Foredraget inddrager spædbarnsforskning på en lettilgængelig måde, så du får brugbar viden at 'stå på' som ny forælder.

 

Jeg kommer bl.a. ind på

  • præ- og perinatal psykologi

  • spædbarnsforskning

  • forskning i tilknytning

  • narrativ psykologi

 - Alt sammen omsat til hverdagssprog!

Kontakt mig, hvis I er en gruppe, som kunne tænke jer at booke foredraget. I kan selv være med til at præge udformningen ud fra jeres ønsker og behov.

FOREDRAG 2:

Lær at tale tryghedssprog

-og skab en bedre forbindelse med dine børn, hvor du støtter deres naturlige udvikling, øger deres følelse af tryghed i jeres relation samt deres selvværd

I dette foredrag fokuserer jeg på, hvordan vores (de voksnes) sprog og handlinger kan hhv. øge og mindske børns selvværd.

Jeg inddrager forskning på området og I får en masse viden og tips med hjem til at understøtte jeres barns sunde udvikling.

Jeg fortæller bl.a. om hvordan man roser sit barn bedst og i hvilke situationer, det er mest hensigtsmæssigt.

Jeg fortæller også om forskellene mellem at støtte barnets selvværd og barnets selvtillid.

Derudover får du en generel indføring i måder at tænke jeres relation på, som vil bidrage til en empatisk kommunikation.

Jeg understøtter alle foredrag med eksempler på hverdagssituationer, som illustrerer mine pointer. Du får tilsendt en opsummering af foredraget på mail efterfølgende.

Foredraget kan tilpasses jer som gruppe, så kontakt mig gerne ved interesse.

Coaching: Udviklende samtaler

NB: COACHING SESSIONS OGSÅ ONLINE ELLER SOM WALK&TALK

Mange af os lever liv, hvor vi ikke altid får fokuseret på eller prioriteret os selv. Der kan være mange andre, som står først i hierarkiet, når det gælder vores opmærksomhed.

Derfor kan det at have en samtale, hvor det kun handler om dig - dine tanker og følelser - være enormt givende.

Mit udgangspunkt for coaching er altid, at du er den eneste reelle ekspert på dit liv. Det har jeg stor respekt for. Samtidig ved jeg af erfaring, at gode samtaler og de rigtige spørgsmål kan få os til at reflektere og se ting på nye måder, som vi ikke altid er i stand til at nå frem til på egen hånd.

Jeg vil meget gerne være med på din udviklingsvej, uanset om du har konkrete udfordringer eller 'blot' behov for selvomsorg i form af et rum, der kun er dit.

Ud over min uddannelse som life coach har jeg mange års erfaring med samtaler ud fra principperne bag ACT; Acceptance & Commitment Therapy. Det handler om at få det bedste ud af sin virkelighed  - bl.a. ved at få kigget på tanke- og handlemønstre, mærket efter og lave små og overskuelige ændringer. Jeg kalder det 'de små skridts rejse'. Indenfor forandringspsykologi er det velkendt, at forandring i små bidder mere sandsynligt fører til vedvarende ændringer, end hvis man gaber over for meget for hurtigt. Derfor sætter vi et tempo, hvor du kan følge med og endda nyde turen undervejs, hvor du også øver dig i at lade selvomsorg være en rar følgesvend.

Mindfulness - bevidst nærvær

Mindfulness kan bl.a. være med til at reducere bekymringer, stress, tankemylder og uro og er altså en vej til øget velbefindende i dit liv. Jeg har en bred vifte af forskellige øvelser og teknikker, som næsten med garanti vil give dig mere ro og overskud. Jeg holder så meget af at lave mindfulness sessions og forløb, fordi det er så tilfredsstillende at hjælpe mennesker med at skabe de små ændringer i hverdagslivet, som gør en enorm forskel og medfører større tilfredshed og overskud.

Når jeg laver mindfulness sessions, sigter jeg efter to ting:

1) Du skal føle, at du får en pause fra hverdagen her og nu, hvor der kun er fokus på dig og dit velbefindende, så du føler dig genopladet og behageligt tilpas bagefter.

2) Du skal have konkrete øvelser med dig hjem, så du også selv kan indføre små øvelser og ritualer i dit hverdagsliv, som det passer bedst for dig og dermed lave varige og gode ændringer.

Bolette Borgvardt

Forfatter, konsulent, life coach

Frederiksberg/København

boletteborgvardt@gmail.com
Tlf.: 20332827

  • Instagram
  • LinkedIn Social Ikon
  • Facebook
bottom of page